Udsnit af Adelle Davis rapport omkring E-vitamins værdi:

Når man for 50 år siden gav rotter et foder, hvor jernsalte fuldstændigt havde ødelagt det på daværende tidspunkt ukendte E-vitamin, blev hannerne sterile. Hunnerne blev drægtige som normalt, men fostrene døde på et tidligt tidspunkt eller ungerne, der altid fødtes for tidligt, havde ofte medfødte misdannelser som forsinket hjerteudvikling; alvorlige hjerne-, lunge- og nyreskader; og små abnorme øjne. Ældre dyr der manglede E-vitamin, udviklede en lang række andre symptomer: anæmi, forstørret blærehalskirtel, lever- og nyreskader og ældedes hurtigt. Der viste sig muskelsvind hos alle arter, mange fik dødelig muskeldystrofi. De samme symptomer viser sig hos mennesker hvis E-vitaminindhold i blodet er lavt eller helt mangler.

E-vitamin måles i både enheder og milligram, der har samme værdi; disse benævnelser kan derfor bruges i flæng. Vores indtagelse af dette vitamin var beregnet til at ligge på 150 enheder om dagen, dengang hvedekimen ikke blev udstødt ved kornmaling, men nu til dags ligger det på omtrent 7,4 enheder. E-vitamin optræder i flere forskellige former kendt som blandede tocopheroler, der er indeholdt i store mængder i forskellige fødevarer. Påvist i alle typer vegetabilske olier, nødder og frø, men det meste går dog tabt, når det udsættes for luftens påvirkning, varme, nedfrysning og lagring.

Der er ikke så meget som en eneste enhed E-vitamin i olier, der udvindes kemisk eller i raffineret mel og cornflakes produkter; det bliver ikke tilsat »berigede« produkter.

Nødder, frisk hvedekim, koldpressede olier og brød og kornprodukter, der er lavet af friskmalet stenkværnet fuldkornsmel, er næsten de eneste kilder. Selv når man får tilstrækkelige mængder E-vitamin kan man ikke optage det i organismen, uden der også samtidigt er fedt og galde tilstede i tarmen. Hvis spædbørn for eksempel får skummetmælk optages dette vitamin ikke i blodet; og der optages dobbelt så meget af det når det indtages sammen med sødmælk end sammen med mælk, der kun har et halvt så stort fedtindhold som for eksempel letmælk.

På trods af de mange forskellige symptomer, der opstår ved en E-vitaminmangel, lader det til at dette vitamin kun har et eneste formål: at forhindre umættede fedtsyrer i kroppen i at blive ødelagt af ilt! Disse substanser indbefatter A-vitamin, caroten, de livsvigtige umættede fedtsyrer og hypofyse-, binyre- og kønshormoner. Vitaminet selv bliver dog opbrugt eller ødelagt ved at forebygge iltens skadelige indvirken.

E-vitamin er nødvendigt for dannelsen af kernen i alle kroppens celler og for dannelsen af RNA og DNA. Ydermere ved man nu, at umættede fedtsyrer ikke blot danner en del af den indre struktur og vægge i hver eneste af kroppens celler, men også bindevævet mellem cellerne.

Når E-vitaminmangel får disse syrer til at forbinde sig med ilt, nedbrydes de og får cellen til at gå i opløsning. Jo mere ilt, der er til stede, jo hurtigere nedbrydes cellen. Som et biprodukt reducerer E-vitaminet i høj grad kroppens iltbehov ved at forhindre vitaminer, hormoner og fedtsyrer i unødvendigt at forbinde sig med dette.

En E-vitaminmangel afslører sig selv ved »slagger« i form af en brun cerit-farvning, der bliver siddende hvor som helst umættede fedtsyrer er blevet ødelagt af ilt. Hos både dyr og mennesker findes denne farvning i livmoderen, lymfekirtlerne, milten, leveren, nyrer og køns-, binyre- og hypofysehormoner. Der opstår ingen farvning hos dyr der får rigelige mængder E-vitamin. Cerium-farvningen - resterne af iltede umættede fedtsyrer - er et »tidligt og konstant« tegn ved obduktioner af personer, der er døde af hjertesygdomme og/eller de, der har haft store lagringer af cholesterol i pulsårerne. Store mængder af dette farvestof siges at besværliggøre enzymernes opløsning af blodpropper, et problem ved åreknuder, årebetændelse, hjerneblødning og ved mange hjerteanfald.

Obduktioner af 151 børn afslørede kraftige ceritfarvninger i vævene blandt de, der var døde af sygdomme, hvor fedtoptagelsen var hæmmet, som ved pancreatic fibrosis. Jeg har en mistanke om, at de ulækre brune pletter på håndryggen hos midaldrende og ældre personer er resultatet af E-vitaminmangel; de dukker som regel op i overgangsalderen, når vitaminbehovet bliver enormt højt specielt, hvis man tager kvindelige kønshormoner, der tidobler E-vitaminbehovet. Mangel på E-vitamin hos børn kan også affarve deres hænder og gøre dem grimme og kalkagtige for resten af livet.

Videnskaben har fundet ud af, at hvis der er mindre end 0,5 i milligram E-vitamin i en halv kop blod (100 cm3), er der tale om E-vitaminmangel. Denne tilstand kan også bestemmes ved at undersøge urinen for creatin, en substans der opstår ved nedbrydningen af muskelceller hvor mængden svarer til E-vitaminmanglens sværhedsgrad. Den mest anvendte metode til bestemmelse af denne vitaminmangel er at undersøge antallet af røde blodlegemer, der ødelægges af ilt, selv om også nedbrydning af celler fra øje, lever, nyre, muskler eller enhver anden del af kroppen kan bruges i stedet. Denne metode har afsløret, at specielt fortidligt fødte børn lider af E-vitaminmangel.

Alle børn fødes med et lavt indhold af fedtopløselige A-, D-, E-og K-vitaminer, men mangel på E-vitamin hos gravide er en almindelig årsag til for tidlige fødsler. Før fødslen er barnets omgivelser iltfattige. Jo større mængde ilt der er til rådighed efter fødselen, jo hurtigere ødelægges de livsvigtige fedtsyrer, når der ikke er E-vitamin til stede og jo hurtigere nedbrydes cellerne. For eksempel er hundredvis af spædbørn blevet blinde, når de er lagt i ilttelt, hvor det høje ilttryk frembringer en øjensygdom, kendt som retrolenta fibroplasia. Dr. W. C. Owens fra Johns Hopkins Medical School observerede 23 fortidligt fødte børn, der fik 150 milligram E-vitamin om dagen. Ingen af disse blev blinde, hvorimod 21,8% af de der ikke fik vitaminet mistede synet. Dr. Owens fandt ud af, at selv om man først begyndte at give dem dette vitamin, når de var 6 uger gamle ville de bevare synet, men ville blive myotiske, eller nærsynede resten af livet. Jeg har en mistanke om, at en af grundene til nærsynethed som nu til dags er så almindelig blandt børn, er at børnespecialister sjældent tillader at spædbørnene får E-vitamin. Retrolental fibroplasia siges stadigt at være årsag til flere tilfælde af blindhed blandt børn end alle andre grunde tilsammen.

Når en moder ikke har fået E-vitamin før en fødsel, vil den nyfødte ved pludselig udsættelse for atmosfærisk ilt forårsage, at så mange af dets røde blodlegemer bliver nedbrudt, at der opstår gulsot. Den karakteristiske gule farve ved denne abnormalitet fremstår ved ødelæggelse af de røde blodlegemer. Lige så snart babyen gives E-vitamin, ophører nedbrydningen af de røde blodlegemer og gulsoten fortager sige.

Mangel på E-vitamin er en alvorlig grund til anæmi blandt spædbørn; kroppen er ikke i stand til hurtigt nok at erstatte de mange blodlegemer der hele tiden nedbrydes. Denne type anæmi kan forebygges hvis moderen tager E-vitaminer under graviditeten eller endog 600 enheder lige før fødselen. Dr. Dick Bushnell fra University of Wyoming har fundet ud af at spædbørnskost og babymad er utroligt fattigt på E-vitaminer; derfor kan flaskebørn have anæmi i månedsvis. De mere heldige brystbørn har ikke den slags problemer.

E-vitaminmangel kan opstå i alle aldersgrupper og er blevet frembragt hos forsøgspersoner ved hjælp af kost, der manglede dette vitamin. Da E-vitaminmængden i blodet hos 233 personer blev målt, viste det sig, at der opstod anæmi hver gang mængden var under 0,5 milligram pr. 100 cm3. Denne type anæmi lader til at være meget almindelig i ungdomsårene og i overgangsalderen såvel som under graviditet og i barndommen. Anæmi der skyldes mangel på E-vitamin er umulig at skelne fra jernmangel anæmi med mindre der bliver foretaget E-vitamin tests. Eftersom læger ikke foretager den slags undersøgelser og som regel ikke er klar over E-vitaminets værdi anbefaler de blot større og større mængder jern.

Desværre ødelægger de fleste jernsalte, om ikke dem alle, E-vitaminet. Anæmiske børn kommer sig ofte hurtigt, når de får E-vitamin hvorimod de ofte bliver ved med at være anæmiske på trods af kosttilskud af jern, proteiner og B6-vitaminer. Hvis man er nødt til at tage jern mod anæmi bør det tages 8 til 12 timer før eller efter E-vitaminet er indtaget; man kan tage jern ved morgenmaden og hele dagens forbrug af E-vitamin kan indtages efter aftensmaden.

Under rumrejser på mere end otte dage eller op til Apollo 10-rejsen mistede astronauterne 20 til 30% af deres røde blodlegemer og vendte tilbage til jorden stærkt anæmiske og trætte og havde fået så svagelige hjerter, at det undrede deres læger. De indåndede en luft med et stærkt iltindhold, der hurtigt ødelagde cellernes umættede fedtsyrer, fordi de ikke havde E-vitaminer i kroppen. Dr. Turner fra Toronto i Canada, der tidligere arbejdede sammen med Shute brødrene, fandt ud af at problemet var E-vitaminmangel. Siden da har astronauternes kost været »betragteligt beriget« med E-vitaminer og der er ikke siden opstået anæmi.

Muskelcellerne hos personer med E-vitaminmangel nedbrydes lige så let som de røde blodlegemer og det medfører at creatin og aminosyrer går tabt i urinen. Når gravide kvinder ikke får E-vitamin fødes børnene med så svage muskler at de ikke kan holde deres hoved oprejst. De er som regel sene til at lære at sidde, kravle, stå og gå.

Mødre har mange gange fortalt mig, at deres børn der ikke kunne sidde op i seks måneders alderen, sad pænt inden for en enkelt uge efter de havde fået 100 enheder E-vitamin om dagen. Ved tre lejligheder havde børnespecialister overbevist mødre om, at E-vitamin var farligt; indenfor tre uger efter barnet ikke fik dette vitamin længere, kunne det ikke længere selv sidde. Musklerne hos dyr der mangler E-vitamin knækker let eller de får brok; den brok der er så almindelig i musklerne hos små børn kan også have forbindelse med mangel på dette vitamin.

Da der dagligt blev givet 400 enheder E-vitamin til 112 patienter med muskelsvaghed, stivhed, smerter og spasmer skete bedringen hurtigt og de ældre opnåede et lige så stort udbytte som de yngre.

Undersøgelser over dyr med E-vitaminmangler viser at hver gang celler nedbrydes udfældes der en lillebitte mængde calcium; derved stiger calciumindholdet i de bløde væv ofte 500% eller mere. Ved at frembringe denne type calciumophobninger under forsøg har Dr. Hans Selye frembragt alle ydre tegn og karakteristika på fremskridende alderdom selv blandt dyr. Disse manifestationer kunne kun stoppes med meget store mængder E-vitamin. Dr. Selye påpeger, at der optræder lignende calciumophobninger ved artheriosclerosis, arthritis, sclerodermis og mange andre sygdomme; og det at calcium går fra knoglerne over i de bløde væv, som man tidligere betragtede som en af alderdommens følger, sikkert er den egentlige grund til, at man ældes. I en undersøgelse over 320 spædbørn med »fatal« sclerodermis, kom 75% sig fuldstændigt, efter de havde fået E-vitamin.

Arvæv lader ikke til at behøve så store iltmængder for at dannes, som almindeligt væv gør; derfor opstår det på steder, hvor der hersker iltmangel. Operationer, ulykkestilfælde og brandsår skader blodkarrene og mindsker derved blodforsyningen. Dr. E. V. og W. E. Shute fra London, Ontario i Canada har fremvist lysbilleder af patienter med ynkværdige forbrændinger, forkrøblede fra ulykkestilfælde eller med hudtransplantationer der var gået koldbrand i, massive blødende åreknuder og vædskende amputationssår. Efter at de havde fået 600 enheder E-vitamin eller mere om dagen kom de sig alle mirakuløst, næsten uden ar og uden den trættende fornemmelse og de kløende smerter, der er så typiske for sårheling. Selv gamle vansirede sår forsvandt under tiden. Jeg har mange gange set næsten mirakler, efter at der blev givet E-vitaminer: forfærdelige brandsår, selv strålingsskader er heledes uden at efterlade ar; en ung piges ansigt var så forskåret efter en ulykke, at man sagde hun ville behøve plastikkirurgiske behandlinger i årevis. Alligevel var hun pæn igen efter få ugers forløb uden at have haft behov for kirurgiske behandlinger; en lille pige hvis spiserør var så indsnævret af arvæv, efter hun havde drukket natronlud, så hun kun kunne mades gennem en sonde - efter hun havde fået i hundredvis af enheder E-vitamin dagligt er hendes hals nu normal igen. Jeg har set folk hvis kød bogstaveligt talt var kogt, alligevel havde de næsten ingen smerter og heledes uden ar, når indholdet af E-vitaminkapsler blev hældt ud over de forbrændte steder to gange om dagen og de fik 200 enheder E-vitamin efter hvert måltid.

Selv om man i 20 år har vidst at E-vitamin kan forebygge smerter og ardannelser efter brandsår, har jeg aldrig hørt om noget hospital i USA hvor brandsårspatienter får dette vitamin.

Ar i kroppens indre skaber ofte alvorlige problemer. Sammenvoksninger består ofte af arvæv. Ved pancreatic fibrosis, muskeldystrofi og levercirrhose bliver store dele af det normale væv erstattet af værdiløst arvæv, der aldrig kan udfylde det normale vævs funktioner. Efter en blærebetændelse kan arvævene indsnævre blæren så meget, at den ikke kan holde på urinen. Ved gigtfeber kan ardannelser på hjerteklapperne give mislyde resten af livet, men hvis der bliver givet E-vitamin under det akutte stadium opstår der ingen ardannelse. Arthritis, bursitis, myositis, artheriosclerosis, indsnævring af urinvejene og snesevis af andre normale ardannelser kan sikkert alle forebygges, hvis man får rigelige mængder E-vitamin. Visse gamle ar forsvinder aldrig, hovedsageligt tror jeg fordi kosten ikke er tilstrækkelig til at kunne gendanne normalt væv.

Det siges, at man har en højere smertetærskel når E-vitaminindtagelsen er tilstrækkelig. Den ulidelige smerte alvorlige brandsår medfører, ophører som regel indenfor få minutter, hvis man prikker hul på E-vitaminkapsler med en steril nål og tømmer indholdet ud over det forbrændte område. På samme måde siges forfrysninger at forsvinde, hvis det angrebne område dækkes med E-vitaminer. Angina pectorissmerter, der skyldes utilstrækkelig ilttilførsel forsvinder ofte, når en ellers passende kost får et E-vitamintilskud. En fødselsspecialist har fortalt mig, at smerterne bliver mindre når den fødende får 600 enheder E-vitaminer, når veerne sætter ind. Der er ingen tvivl om, at dette vitamin forebygger den kløen, trækken og de langstrukne smerter et sår, der er ved at hele giver. Da jeg for nyligt blev stukket af bier, tog jeg hurtigt E-vitaminer; den forbavsende stærke smerte forsvandt øjeblikkeligt. Solskoldning kan lindres af E-vitaminindholdet der tømmes ud af kapsler eller salver, der enten indeholder E-vitaminer eller PABA.

Der opstår let blodpropper i blodårerne blandt dyr, der mangler E-vitaminer, selv om de ikke kan dannes af mangel på nogle andre næringselementer. Som vi har set, nedbrydes celler hver gang der er for lidt E-vitamin; og hvis et blodkar bliver revet over eller revner, dannes der blodpropper for at forebygge blødninger. Når der ikke findes E-vitaminer i organismen vil nedbrydningen af blodkarrenes celler føre til, at der dannes blodpropper. Åreknuder kommer for eksempel af blodpropper og er gentagne gange fremkaldt blandt forsøgsdyr, der mangler E-vitaminer.

Ved åreknuder sætter blodproppen sig på blodkarrets væg og giver betændelse og hævelser. Denne kombination af opsvulmede vægge og blodpropper danner en »vejspærring«, der lukker venen så fuldstændigt, at blodet ikke kan strømme igennem. Den store vene i midten af benet fører normalt 90% af blodet tilbage fra fødderne til hjertet. Når denne vene blokeres, er blodmængden nødt til at returnere ad den eneste tilgængelige vej: gennem de små yderligt liggende vener, der hurtigt udvides, bliver blå og grimme at se på. Hvis man øjeblikkeligt øger indtagelsen af E-vitamin og kosten er tilstrækkelig, forsvinder åreknuder normalt i løbet af få dage eller uger, selvom de hurtigt kan komme igen, med mindre man bliver ved med at tage vitaminet. Enkelte mennesker har fortalt mig, at deres 20 år gamle åreknuder er forsvundet efter de har sat E-vitaminer på kostplanen. Hvis man ikke tager E-vitaminer og ens åreknuder ustandseligt bliver opereret væk; sker der så mange indgreb i blodcirkulationen, at der tit opstår smertende åbne sår. Efter et vist tidsrum går man permanent med støttestrømper og ens misfarvede ben smerter så meget, at bare det at gå bliver ulideligt.

Når en blodprop sætter sig på blodkarrets væg, kan den give be­tændelse, ømhed, smerte og rødmen langs hele venen, en tilstand der benævnes phlebitis eller thrombophlebitis. Man har frembragt phlebitis blandt E-vitaminmanglende kaniner og hunde. Hvis de derefter får indgivet vitaminet, dannes der hurtigt mange nye blodkar parallelt med den forstoppede vene, der effektivt leder blodet tilbage til hjertet; blodpropper opløses hurtigt og betændelsen letter hvis der indgives vitaminer. Efter at 327 personer med phlebitis fik 300 til 800 enheder E-vitamin om dagen »smeltede« blodproppen væk, smerten forsvandt hurtigt, og resultaterne sagdes at være »opmuntrende og dramatiske«; der viste sig ofte bedring indenfor 12 timer, efter man var begyndt at tage vitaminet. Andre patienter kom sig fuldstændigt indenfor 4 dage. »Opklaringsundersøgelser« hvor man sprøjter kontraststof ind i blodkarrene hos folk med åreknuder eller phlebitis, for at disse kan træde tydeligt frem på røntgenbilleder, har afsløret at blodpropperne er forsvundet og den normale blodcirkulation genoptaget.

Da phlebitis ofte opstår efter operationer, er der lavet en undersøgelse med over hundrede personer, der hver fik 200 enheder E-vitaminer umiddelbart før operationen; et fåtal fik små blodpropper, men der var ingen tilfælde af phlebitis. I en lignende gruppe, der ikke fik E-vitamin fik 15 phlebitis. 30 led af blodpropper og 2 fik pulmonal embolisme, eller blodpropper der danner sig et sted i kroppen og siden sætter sig i lungerne.

Pulmonær embolisme og hjerneblødninger, der skyldes blodpropper der sætter sig i lunger eller hjernen kan opstå, når man får for lidt E-vitaminer. Blodprøver viser at 80% af folk, der har haft et slagtilfælde, udviser en udpræget mangel på dette vitamin; og når man har givet dem E-vitaminer resulterer det i bemærkelsesværdige forbedringer, selv længe efter at hjerneblødningen er indtruffet. Da P-piller øger behovet for E-vitaminer, har kvinder der benyttede denne svangerskabsforebyggende metode ofte fået åreknuder, phlebitis, pulmonær embolisme og endog hjerneblødning.

Hjerteanfald slår ti gange så mange mennesker ihjel i USA som i andre lande, opstår ofte fordi en blodprop sætter sig i kranspulsårerne og derved afskærer iltforsyningen. E-vitaminets rolle i bekæmpelsen af coronar thrombosis er alt for dårligt undersøgt. Man ved at, dette vitamin sænker behovet for ilt; medvirker til at opløse blodpropper; og stimulerer dannelsen af nye blodkar så blodpropper kan undgås.

Da en gruppe på 100 mennesker, der alle havde overlevet et hjerteanfald efter en blodprop, fik bare 200 enheder E-vitamin, blev sammenlignet med en lignende gruppe, viste det sig at der var fire gange så mange i gruppen der ikke fik vitamin, der fik et hjerteanfald igen. Da man ligeledes gav dette vitamin til en anden gruppe på 475 patienter, der alle havde haft coronær thrombosis fik de ikke yderligere anfald, før man holdt op med at give dem E-vitamin. I kontrolgruppen på 246, der ikke fik E-vitamin fik 23 hjerteanfald, der skønnedes at stamme fra blodpropper. Folk der overlever hjerteanfald har altid et lavt E-vitaminindhold i blodet og abnorme elektrokardiogrammer. Obduktioner viser degenereret hjertemuskulatur med massive ardannelser og store ceroid pigmentationer; alle vævsanalyser afslører udtalt E-vitaminmangel.

Patienter der har fået 600 til 1000 enheder E-vitamin dagligt kort efter et hjerteanfald udviser bedre elektrokardiogrammer, mere regelmæssig puls, har færre smerter og mindre kortåndethed. Læger der har arbejdet med dette vitamin fastslår, at det hindrer dannelsen af blodpropper meget mere effektivt end de farlige antikoagulerende medikamenter; og hvis dette vitamin bliver givet i rigelige mængder nedsættes behovet for ilt så meget, at patienterne kan overleve hjerteanfald, der ellers ville have været dødelige.

Hvis E-vitaminindtagelsen er rigelig kan leveren tit afgifte skadelige substanser som konserveringsmidler; blegstoffer i mel, restprodukter efter insektgifte og nitriter og nitrater fra kunstgødning, industrigifte som tetrachlorkulstof og et bredt spekter af giftige medikamenter. Enhver af disse substanser skader leveren med mindre E-vitaminindtagelsen er tilstrækkelig. Sådanne leverskader har dog vist sig blandt to tredjedele af alle hospitalspatienter, der også har alvorlig E-vitaminmangel.

E-vitamin er specielt af værdi for personer med skjoldbruskkirtel-problemer. Skjoldbruskkirtelen bliver hos dyr med E-vitaminmangel så fyldt med ardannelser, at den ikke kan danne thyrosin eller optage jod; dyrenes øjne bliver fremstående som ved Basedows syge. Da 70 voksne med abnorme skjoldbruskkirtel-funktioner fik 500 enheder E-vitamin dagligt fordobledes optagelsen af jod og mængden af proteinbundet jod i blodet forøgedes; og skjoldbruskkirtlernes funktioner normaliserede sig. Knuder på skjoldbruskkirtelen forsvinder også ofte når man får E-vitamin.

Dette vitamin er af største betydning for kirtelfunktionerne. Hvis der er tilstrækkeligt af det, indeholder hypofysen 200 gange mere E-vitamin end nogen anden del af kroppen. En E-vitaminmangel nedsætter dannelsen af alle hypofysehormoner: STH hypofysens væksthormoner; ACTH der er af største betydning for binyrernes funktion og de hormoner der stimulerer skjoldbrusk­kirtelen og kønskirtlerne.

Dette vitamin lader til at spille en vigtig rolle i forebyggelsen af kræft. Ældre forsøgsdyr, der mangler dette vitamin udvikler hurtigt spontan kræft; antallet af kræfttilfælde der opstår ved påvirkningen af ca. 30 farvestoffer, mindskes når der bliver givet E-vitaminer og kræfttransplantationer kan ikke vokse på forsøgsdyr, der har adgang til rigelige mængder E-vitamin. Dr. Otto Warburgs har påvist, at kræftceller kun udvikler sig når de ikke får ilt hovedsageligt grundet tabet, ødelæggelsen eller fraværet af iltbærende enzymer. Man ved at E-vitamin reducerer iltbehovet enormt. Nyligt opståede hudkræfttilfælde helbredes sommetider, hvis indholdet af E-vitaminkapsler dagligt påføres det angrebne område.

E-vitaminer er virksomme ved mange andre sygdomme. Blødere har for eksempel opnået en »konstant og hurtig« bedring, når de fik dette vitamin. Diabetikere har mange gange kunnet nedsætte deres insulinforbrug. Folk med allergier og/eller lav modstandskraft overfor infektioner har vist bedring; når de fedtsyrer, der indgår i cellernes struktur, nedbrydes ved E-vitaminmangel bliver cellerne porøse og virus og allergener kan nemt trænge ind i dem. Løs nethinde, hvor skaden opstår ved at arvævet trækker sig sammen er blevet afhjulpet. Dette vitamin er specielt af værdi ved sygdomme hvor iltforsyningen er begrænset; astma, emphysemer og Burgers sygdom. E-vitamin har angiveligt hjulpet på spædbørns røde haler, acne hos voksne og skedebetændelse; det har fået vorter til at forsvinde og lindret lupus erythematosis og scleroderma. Læger har bemærket en større mental vågenhed når ældre patienter fik E-vitamin. Da dette vitamin forøger udnyttelsen af acethylcholin, er det meget værdifuldt for personer der lider af myasthemia gravis.

Den mængde E-vitamin man dagligt behøver, er meget varierende; og nogle individer behøver op til fire gange så meget som andre. Behovet øges af stress, olieindtagelse, langvarig mangel på dette vitamin, hurtig vækst, overgangsalderen og indtagelse af kønshormoner. Da en lille stigning i indtagelsen af olie eller umættede fedtsyrer kan øge behovet for E-vitamin til det seksdobbelte, er det meget farligt at tilføje olie til kosten, uden samtidig at indtage flere E-vitaminer. Alligevel anbefaler utallige læger olie i håb om, at det kan forebygge hjertesygdomme, uden samtidig at nævne noget om E-vitaminer; ligesom børnespecialister anbefaler spædbørnsmad der indeholder olier til småbørn, der allerede mangler E-vitamin. Man kan kun gætte på hvilke enorme skader, det kan medføre.

Beregninger over det daglige behov ligger fra et minimum på 30 enheder til flere hundrede enheder. Omhyggelige undersøgelser tyder på, at voksne normalt behøver 140 til 210 enheder dagligt, men har behov for 100 enheder ekstra for hver skefuld olie kosten indeholder. Et lille overskud kan oplagres i hypofysen, binyrene og kønskirtlerne, men vil specielt under sygdom hurtigt blive opbrugt. De mængder der har givet de bedste resultater ligger normalt mellem 600 til 1.600 enheder om dagen, der alle er blevet indtaget efter fedtholdige måltider. Personer med et ukontrollerbart højt blodtryk eller et hjerte, der er ødelagt af kronisk gigtfeber, bør dog ikke tage mere end 100 enheder E-vitaminer om dagen i de første seks uger. Denne mængde kan siden øges til 125 enheder om dagen og seks uger senere til 150 enheder.

Det er flere gange fastslået at E-vitamin aldrig er giftigt. For tidligt fødte spædbørn har dagligt fået 1.400 enheder alphatocopherol i kortere perioder og børn har fået 2.000 enheder uden at der opstod tegn på forgiftning. En 41-årig mand, der havde taget 4.000 milligram syntetisk E-vitamin dagligt i tre måneder fik dog diare, mavebesvær og øm mund, tunge og læber. Man har også fremkaldt forgiftningssymptomer blandt dyr, hvilket får binyrer, skjoldbruskkirtelen og kønskirtlerne til at degenerere. Doser på mere end 1.600 enheder af dette vitamin bør derfor, efter alt at dømme kun bruges i kortere perioder.